Ryglidelser-diskusprolaps
Kirsten 51 år
Den 16. februar 2010 blev jeg smidt af hesten og brækkede en lændehvirvel. Da den efter 3 måneder var vokset sammen, gik jeg til genoptræning med hjælp fra fysioterapeut, og det gik også fint indtil December måned hvor jeg fik så ondt at jeg var sygemeldt i 2 måneder.
Den 1. februar 2011 startede jeg i CS LifeCare hos Christina, som lagde et trænings program til mig. Det har jeg nu fulgt 3 gange om ugen i 3 måneder. Ud over min ryg har fået det så radikalt bedre, har jeg også fået trænet resten af kroppen, som den aldrig har været trænet før.
Jeg vil på alle måder anbefale Christina som en fantastisk kompetent, dygtig, behagelig og meget sød træner. At træne selv er fint, men det kan ikke måle sig med at få den rigtige vejledning.
Masser af kærlige hilsner og et stort tak, Kirsten.
Jeg er en kvinde på 38 år
I vinteren 2008-09 gik jeg rundt med konstant hovedpine og stiv øm ryg. Jeg blev sendt til speciallæge og scanning, hvor man til sidst kun kunne sige, at det var noget der måtte trænes væk.
Christina foreslår at jeg prøver akupunktur og allerede efter 3. gang er jeg "pillefri".
Nu får jeg så massage hver 2. - 3. uge og er fuld arbejdsdygtig igen.
Merete
Kære Christina!
En lille hilsen her fra Vebier i Schweiz.
Sneklædte bjerge, blå himmel, sol og suveræn skiføre. Jeg har fået slalom skiene på og glider hjemmevandt ned af løjperne efter 6 års pause.
Jeg sender dig mange kærlige tanker og tusinde gange tak, for uden din hjælp havde jeg ikke siddet her med et saligt smil og tænkt tilbage på en vellykket uge på ski i alperne.
Hvem havde troet at det skulle lykkes, da jeg for 5 år siden kom krybende med stærke smerte og manglende førlighed og diagnosen: Mellemstor diskosprolaps i nedre ryk. Men ved fælles indsats: massage, akupunktur og det rigtige trænings program og din kærlige vejledning og opmuntring Så nåede vi så langt!
Mange kærlig hilsner og tak Merete
Charlotte 41 år
Jeg er så uheldig at have pådraget mig en diskusprolaps i en af de nederste ryghvirvler. Det bevirker, at jeg har ondt fra ballen og i musklen der løber ned langs benet helt ned til lilletåen. Lægerne mener ikke at jeg skal opereres, men jeg får en del smertestillende piller, som kun tager toppen af smerterne. Man regner så med at prolapsen selv falder på plads igen efter en 3 – 4 mdr.
En af mine veninder fik en tid til mig hos Christina Stenild. Christina mente, at hun kunne mindske mine smerter med akupunktur. Allerede efter først behandling, kunne jeg mærke resultater! Mine smerter blev væsentlig reduceret og jeg kunne gå fra klinikken oprejst og næsten uden at halte! Jeg er sikker på at det er mine besøg hos Christina, ca. én gang om ugen, der har gjort at jeg er blevet så mobil, som jeg på nuværende tidspunkt er. Jeg fortsætter i hvert fald mine behandlinger!!
Erik Jørgensen
Hermed fremsendes som aftalt min vurdering af den behandling du har givet mig i forbindelse med min dårlige iskiasnerve i ryg og ben.
Jeg er en mand på 61 år som igennem de sidste 8-9 måneder har haft stærke smerter i min iskiasnerve, smerten startede oppe ved lænden og trak ned i højre ben og fod.
Da jeg træner i LifeCare tænkte jeg at Christina måske kunne anbefale en behandling som kunne mindske de smerter jeg havde på dette tidspunkt.
Jeg tog derfor en snak med Chrisitna om problemet, hun anbefalede en behandling med akupunktur, suppleret med massage, samt et målrettet træningsprogram.
Jeg besluttede herefter at prøve om denne behandlingsform kunne hjælpe på min lidelse.
Efter ca. 2½ måned hvor jeg er blevet behandlet 10 gange med akupunktur og fået 6 gange massage, er mine smerter forsvundet.
Jeg kan derfor varmt anbefale andre at benytte sig af denne alternativ behandlingsform, hvis man døjer med en tilsvarende lidelse.